...Eller det er maaske saa meget sagt, meen de sidste ugers begivenheder har da indeholdt en smule drama.
For at starte ved begyndelsen kan jeg fortaelle at vi i semana santa(paaskeferien) besluttede os for at tage et smut til Nicaragua for at besoege vores med-volontorer som bor og arbejder der. Turen tog ca ti timer i bus og inkluderet diverse forsinkelser ankom vi til byen León ca klokken tolv om aftenen hvor vi indfandt os paa et mindre luksurioest, omend hyggeligt lille hostel.
De to forste dage gik stort set med at spise og drikke(!!) og ellers bare slappe af og nyde mulighederne for traek-og-slip toilet samt mad bestaaende af andet end bonnemos og olie(dvs pasta for mit vedkommende!).
Den tredje dag saa ud til at blive mere actionpackt om man saa maa sige, for vi havde besluttet os for at tage ud og kaelke paa vulkanen Cerro Negro.
Kl. otte om morgenen korte vi afsted med en pickup sammen med to amerikanere fra det selskab vi have kobt turen hos.
Efter en hickingtur op af vulkanen paa godt 40 minutter var jeg temmelig smadret og da jeg fik set den stejle side vi skulle kaelke ned af fik jeg ogsaa ret saa ondt i maven! Rystende fik jeg ifoert mig den obligatoriske orange kedeldragt og sikkerhedsbrillerne og satte mig til rette paa mit board(et tyndt, smalt stykke trae) hvorefter jeg satte af og.... blev temmelig skuffet. Turen ned var nemlig overordentlig langsom og det kraevede en del kraefter af saette af med fodderne for at faa bordet til overhovedet at flytte sig. Hold da op for en oplevelse!
Heldigvis inkluderede turen to ture ned samt frokost og da den anden tur blev en smule mere vellykket og da frokosten var rigtig hyggelig fortroed jeg paa intet tidspunkt at jeg havde taget med.
Onsdagen tilbragte vi paa stranden hvor jeg, maaske lidt for ihaerdigt, forsogte at opnaa en kulor jeg kunne vaere bekendt at tage med hjem til Danmark!
Torsdag var det tid til at tage hjem. Eller det vil sige, Tobias og jeg tog hjem mens de andre blev til lordag. Jeg havde en smule daarlig samvittighed over at have vaeret saa meget vaek og samtidig ville jeg gerne se hvad familien kunne finde paa af sjove ting i paaskeferien.
Derfor tog vi bussen mod El Savador kl. 5 om morgenen og efter en meget koresyg og traet bustur var jeg endelig hjemme og kunne slaenge mig i haengekojen hvor jeg fik serveret sukker-kaffe og pan dulce. God bless you Mama Ana!!
Det blev weekend og det viste sig(egentlig imod mine forventninger) af familien rent faktisk havde lavet planer for ferien. Fredag tog vi til San Fransisco javier for at see paaskeoptoget som var meget religiost og i grunden ret kedeligt.
Eftersom der ikke korte busser hele dagen var vi tvunget til at gaa et godt stykke vej i bagene sol(hvilket ikke gjorde noget godt for min allerede krebsefarvee hud) for vi var hjemme.
Lordag skulle vi paa "stranden", dvs et over-crowdet badeland! Vi korte klokken seks om morgenen sammen med ca syv andre fra comunidadet og halvanden time efter var vi fremme. Vi slog lejer og begav os ud for at bade. Heldigvis havde jeg vaeret forberet og jeg skilte mig derfor ikke ud da jeg gik ud i det, mildt sagt, mogbeskidte vand i baade shorts og t-shirt.
Efter en times badning var jeg blevet lidt sulten og satte mig op ved siden af min moster. Jeg bemaerkede godt den gruppe unge fyre som sad taet ved os og rog smoger og drak af en gigantisk flaske vodka, en taenkte ikke naermere over det foer en af fyrene pludselig sig op naesten lige foran mig for at skifte bukser og da jeg ser at han har trusser paa kan jeg ikke lade vaere med at skraldgrine.
Bagefter gaar jeg ud i vandet igen og da jeg et kvarter efter kommer tilbage har alle pakket deres ting og vi er aabenbart paa vej hjem. Jeg forstaar ikke hvorfor jeg skal mases ind paa forsaedet i pickuppen eller hvorfor vi pludselig har saa travlt, men da vi kommer hjem fortaeller min moster mig at fyren jeg grinede af havde tallet 18 tatoveret paa sit ene ben hvilket betyder at han er medlem af den ene af de to storste bander som findes i El Salvador. Og ikke nok med det, saa havde fyren ogsaa set at jeg havde grinet af ham og havde koert en finger hen over halsen for at demonstrere for sine venner hvad han mente om mig!
Jeg var riimelig rystet og taknemmelig over at min moster havde reageret som hun gjorde, men mine sostre derimod lod til at vaere temmelig sure over at jeg havde oedelagt det eneste spanendene de havde mulighed for at lave i ferien. Mand hvor havde jeg det daarlig resten af dagen!
Anyways.. Jeg har nu kun lidt over tre uger tilbage og jeg taeker mere og mere paa Danmark og min familie. Paa den ene side glaeder jeg mig som en gal til at komme hjem, men paa den anden side ved jeg ogsaa at jeg ikke kan undgaa folelsen af tomhed og savn naar jeg endelig er hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar