Saa er den forste maaned ved at vaere gaaet og jeg synes saa smaat jeg er ved at vaenne mig til de fleste ting. Jeg har faaet job paa den lokale skole hvor jeg underviser 133 born fra 1.-6. klasse tre gange om ugen. Jeg ved ikke hvorfor jeg begik den fejl at tro at dette skulle blive nemt, men det viste sig i hvert fald at jeg tog fejl.
Den forste dag modte jeg nemlig op paa skolen for at undervise forste klasse for forste gang. Jeg havde helt nojagtigt skrevet ned hvad vi skulle lave samt skrevet en omfattende praensentation af mig selv. Det viste sig imidlertidigt at laereren som normalt havde klassen taenkte at hun ligesaa godt kunne tage en pause nu da jeg tog over og derfor stod jeg pludselig helt alene i et rum med 23 sindsyge born som raabte og skreg og paa ingen maade havde intentioner om at laere engelsk.
Der stod jeg saa med mine hjemmelavede papstykker med alfabetet paa og pludselig virkede alt meget uoverskueligt. Derfor gik jeg ud til laeren og sagde "jeg kan ikke" hvorefter jeg begyndt at flaebe.
Bagefter fik jeg dog alligevel taget mig sammen og fik da ogsa halvhjertet undervist anden klasse som overfaldt mig i et kaempe gruppeknus da jeg traadte ind i klassen. Det hjalp lidt paa humoret.

I gaar havde jeg saa forste og anden klasse igen(MED laererinde til stede) og efter to vellykkede timer gik jeg glad og tilfreds hjem. Ogsaa undervisningen i de andre klasser fungerer nu helt fint og jeg er faktisk begyndt at blive overbevist om at vil kunne laerer disse born noget.

Udover undervisningen i skolen skal jeg ogsaa undervise de unge i mit communidad hvilket, indtil viderer, har vaeret lidt svaert eftersom der den forste dag ikke dukkede nogen op og den anden dag regnede jeg ikke med at nogen ville komme saa jeg laa naermest og sov da fem friske elever kom for at laere engelsk. Jeg vil begraense mig til at sige at det blev en lettere pinlig affaere.

Af diverse andre nyheder kan jeg fortaelle at jeg nu har vaeret til endnu en begravelse hvilket vil sige at jeg har vaeert med til to ud af tre begravelser som har fundet sted de sidste tre uger! Saa vidt jeg har forstaat er det cancer der er den helt store draeber hvilket jeg paa en maade finder meget betryggende.

Ellers gaar alt som det skal. Hverdagen gaar sin gang og der sker ikke det helt store. Dog skal det lige naevnes at jeg i gaar nat fik feber og derfor blev kort til den lokale klinik i morges. Her modte jeg en helt ekstremt inkompetent laege som gav mig en hulens masse piller mod halsbetaendelse hvilket jeg slet ikke har!... Nu sidder jeg lidt og venter paa at Goudas laege skal ringe saa jeg kan finde ud af hvad jeg skal gore herfra. Der er saa godt nok to timer siden de sagde de ville ringe, meen jeg har det bedre saa jeg har tillid til at det hele nok skal gaa. :)

Savner Dk og glaeder mig til at se alle igen!

So it has begun...

Saa er anden del af min rejse for alvor startet. Jeg har boet de forste fire dage med min nye familie i comunidadet El Tablón lige naer San Fransisco Javier.
Min familie bestaar af Mamma Ana og Pappa Tingo og et vaeld af born og boerneboern som jeg paa ingen maade kan hitte rede i. Dog er der soskendeparret Jennie og Angelo som er paa min alder og som begge to studerer. De er virkelig sode og kan en smule engelsk naar det spanske fejler fuldstaendigt hvilket det ofte gor eftersom mit sparsomme spanske viser sig at vaere naesten ubrugeligt fordi de snakker saa bondsk herude..

Forholdene i mit casa er som man kunne forvente sig. Toilettet er et hul i jorden som sejler med karkalakker om natten. Dog skal det lige siges at vi har en vis luksus eftersom vi har et toiletbraet! En anden luksus er vand! Vi har frisk vand fra hanen hver morgen som vi fylder i kar til at vaske op i og til at bade i. Dette resulterer desvaerre i at myggene tager bolig i vandet og derfor vasker jeg baade op i og bader i vand med myggelarver!

Udover sanitetsforholdene fungerer alt andet ganske fint. Jeg har faaet mit eget lille "vaerelse" med en seng og et bord afskaermet af en ophaengt dug hvilket passer mig helt fint. De forste to naetter have jeg dog ikke faaet haengt mit myggenet op saa da jeg vaegnede naeste dag var jeg mere plettet end en dalmatimer! Det resulterede i at alle mine myggestik blev det helt store samtaleemne i familien og derfor ved jeg nu at myggestik/klooen hedder "pica".

Mht maden er jeg faktisk begyndt at blive ret saa glad for bonnemos, tortilla og friture- og sukkerstegte bananer som for det meste er det morgenmaden, ja okay og frokosten og aftensmaden bestaar af. Det er liiige for det bliver svaert at undvaere naar jeg kommer hjem til Danmark igen!
Paa den anden side tror jeg at en kost bestaaende af disse ting i mere end fire maaneder kan resultere i adskillige kollestorol- og hjerteproblemer. Fx har jeg tabt mig fire kilo, men at domme efter konsistensen af mig, er det fire kilo muskler som er blevet erstattet af fedt!

Meen tortilla og bonnemos er dog ikke helt den eneste kost jeg faar. Den forste dag jeg var hos min familie fik jeg nemlig at vide at vi dagen derpaa skulle ud og slagte en ko. "Jamen er der ikke meget blod" fik jeg fremstammet paa daarligt spansk hvorefter alle grinede af mig. Dagen efter gik vi over til en af mine tanter for at slagte kooen. Det viste sig saa at kooen allerede var slagtet og at det som var blevet tilbage til os var fire koben skraellet for hud og med klove og det hele. Dem fik jeg saa paent lov til at baere hjem i en lille taske hvorefter Mamma Ana vist nok kogte suppe paa dem som vi senere spiste. Vaersaa go ugens proteiner!!

En anden, og paa en maade lidt mere alvorlig, begivenhed var da jeg sondag aften fik at vide af en fra mit comunidad var dod. Hele eftermiddagen var stemningen presset og jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gore af mig selv. Klokken otte skulle vi over til den afdodes hus for at holde en form for prae-begravelse. I huset blev vi modt med sterrinlys, adskillige klapstole og spandevis af kaffe og kage. Den afdode laa i en aaben kiste inde i huset omkranset af lys og kunstige blomster. Vi satte os ned og jeg sad saa smat og ventede paa at der skulle starte en eller anden form for ceremoni. Derfor synes jeg det var en smule upassende da min bror og soster tog et kortspil frem og spurgte mig om jeg ville spille kort. Jeg sagde alligevel ja og kort tid efter saa jeg mig omkring og opdagede at alle sad og spillede kort. Efter et par timer fik jeg spurgt mig frem til hvornaar ceremonien skulle vaere og jeg fik at vide at der slet ikke var en ceremoni, men at planen var at vi alle skulle spise, drikke, spille og hygge os hele natten mens vi paa den maade fulgte den dode ind i doden. Her gik det op for mig at, dét at vi sad og spillede, paa ingen maade var upassende, men at dette i virkeligheden er det alle burde gore til en begravelse!

Endnu en gang har dette land formaaet at overraske mig positivt og jeg kan garantere jer for at det er al bonnemosen, myggelarvevandet og de ekstra kilo fedt vaerd!!