Det begynder at gore savn

Som man ville sige det paa salvadoriansk.
Efter mit lille eventyr der varede en uge i San Salvador fandt vi endelig frem til aarsagen til den mystiske virus hvilket var... dam da da daam.. Parasitter.. Underligt nok havde jeg ikke et eneste af de normale symptomer paa dette, meen ifolge laegerne reagerer alle aabenbart forskelligt paa det saa det er nok derfor jeg kun har maatte doje med febere(hvilket jeg da ikke skal klage over!).

Anyways.. Jeg synes det har vaeret lidt for haardt at komme tilbage til rural sociaty efter en luksusuge med bruser med VARMT vand, menneskeligt mad og fantastisk selskab. Dette resulterede i en temmelig deprimeret dag hvor jeg mistede alt tro paa at jeg ville vaere i stand til at gennemfore rejsen. Faktisk var jeg parat til at smide alt hvad jeg havde i haenderne for at slippe for flere totillas og bonnemos!
Nu har jeg det heldigvis en del bedre, men jeg maa sige at jeg synes at det begynder at vaere haardt at vaere her. Jeg savner det danske vejr, den danske mad, dansk tv, vesterbro, hovedbanen og ikke mindst min familie og mit hus! Heldigvis kan jeg finde troest i at vi skal en uge til Nicaragua i paaskeferien for bare at vaere os selv lidt. Derudover skal jeg til San Salvador i naeste weekend for at faa lavet et nyt visum hvilket vist godt kan vise sig at blive svaert.
Denne uge kommer til at gaa med undervisning, besog i comus og vist ellers ikke saa meget. Jeg er ikke rigtigt kommet i gang med nogen projekter da jeg af en eller anden grund er komplet tom for ideer og desuden har mistet motivationen en smule. Til gengaeld har jeg taenkt mig at arbejde paa en artikkel om abort i El Salvador som har en af de mest strikse lovgivninger i verden omkring dette. Udover dette har jeg forskellige andre smaa-ideer, men det er desvaerre kun ideer som kan realiseret i Danmark hvilket jo ikke gor saa utroligt meget for noget som helst nu.

Som tingene ser ud lige nu synes jeg ikke at jeg kan se hvor jeg har gjort den helt store forskel og jeg er ret sikker paa at den som har faaet mest ud af min rejse er mig. Det er selvfolgelig ogsaa hvad jeg forventede som udgangspunkt, meen jeg maa sige at jeg havde lidt storre ambitioner for mig selv og for rejse da jeg var paa platformen. Jeg haaber bare at jeg ikke kommer til at fortryde at jeg ikke gjorde mere naar jeg kommer hjem, men i saa fald kan jeg jo altid realiserer nogle af mine projekter.