Nu synes jeg endelig jeg er faldet til hernede og på trods af overraskende mængder bønnemos er jeg faktisk ved rigtig godt mod. Der er mange forskellige mennesker på platformen og alle er flinke og har noget forskelligt at byde ind med hvilket resulterer i konstante mavekramper fordi der bliver grinet så meget.
Indtil videre har undervisningen mest bestået af spansk og jeg synes godt nok at det går hurtigt med at lære hvilket selvfølgelig er positivt. Vi har en rigtig sød lærerinde på atten år som hedder Joselyn som er virkelig sjov og sørger for god stemning og minus akavet"hed" til timerne. Udover spanskundervisning har vi besøgt en organisation kaldet CRC som organiserer og sørger for lokalbefolkningen. Derudover har vi set nogle meget spændende film og Guerillakrigen og bandekonflikterne i El Salvador.
I morgen har vi et ret proppet program som bl a. inkluderer et besøg på kommunen hvor vi skal høre om kvinderettigheder samt have foredrag om fattigdom. Fredag går turen til San Salvador og derfra har vi forskellige muligheder for weekenden. Man kan fx vælge at hike, surfe eller tage en udflugt til en vulkan i området.
Alt i alt lever opholdet 100% op til mine forventninger og den eneste hage er at jeg savner min familie liiige lovligt meget. Meen heldigvis er jeg, på denne del af rejsen, ikke lang fra computer og telefon så jeg overlever lige :)
To be continued... :)
0 kommentarer:
Send en kommentar